din lokale Tagekspert!
Vi har nu lagt 4077 tage i hele Danmark Byg Garanti

Find din lokale TagProff

TagProfferne er håndværkere med en certificeret uddannelse i alle aspekter af tagkonstruktioner.

 

Tagpap


Tagpap blev tidligere opfattet af mange mennesker som et dårligt produkt, men sådan er det ikke længere. I dag er tagpap et godt materiale, som er billigt og nemt at arbejde med. Endvidere kan tagpap lægges næsten fladt og på mange forskellige måder.

 

Tagpappets historie

Det var en svensk læge, der for ca. 225 år siden fandt på at beklæde plader af pap med tjære, og senere kom idéen om at kombinere tjærens vandtætte egenskaber med at dække taget med overlappende plader. Tagpap i baner, som vi kender i dag, blev allerede produceret i slutningen af 1800-tallet. Dengang blev tagpappet rullet på taget, og derefter sømmet i samlingerne, og til sidst skulle tagpappet overstrøges med tagpixtjære. For at vedligeholde taget, skulle dette gøres med 1-2 års mellemrum.

 

Tagpappet slog rigtig igennem i 1930'erne, på dette tidspunkt skulle man svejse samlingerne sammen, for at gøre taget tæt, hvilket var en mere optimal løsning end at sømme samlingerne sammen. Endvidere blev tagpappet også belagt med knuste natursten (som fx. granit, skifer, marmor) og teglsten eller strøget med keramisk farvede sten i rød eller grøn for at øge tagpappets levetid.

 

Udover tjære brugte man også bitumen i tagpap. Bitumen er en naturlig del af de fleste råolier, og kaldes også for naturasfalt. På grund af miljømæssige årsager holdt man op med at bruge tjære i tagpapindustrien i 1970'erne - bitumen bruges stadigvæk.

 

Idag er tagpap fremstillet af asfaltimprægneret polyester, som så får et lag af skifer eller stengranulat for at beskytte mod solens stråler. Det er et let tag, og fås i forskellige farver såsom hvid, grå og grøn. Den mest almindelige farve er dog sort.

 

Der er mange muligheder med tagpap, og det kan bruges mange steder, når det kommer til tagformer og overflade.

 

Et tag med tagpap består typisk af:

  • Overpap - et lag af pap, som oftest bliver brændt på. Dette lag ligger øverst i tagdækningen

  • Underpap - et underlag under overpappen for at gøre taget helt tæt. Alt afhængig af underlag og opgave, brændes eller sømmes underpappet på

Hvis dit tag er fladt, er det en god idé at lægge 2 lag tagpap på, så du undgår fugt og på sigt regnvand i at trænge igennem taget.

 


Vi sidder klar ved telefonen

 

96 49 44 34

Man - fre 8.00 - 21.00

 

 

Din Mening Tæller

Besvar et par simple spørgsmål her og hjælp os med at forbedre vores hjemmeside og service.