 |
 |
Find din lokale TagProff
TagProfferne er håndværkere med en certificeret uddannelse i alle aspekter af tagkonstruktioner.

|
 |
|
|
Tagrenovering
Før du indgår en aftale med din Tagproff, om renovering af dit tag, er det værd at overveje om du også skal efterisolere eller måske udvide boligarealet ved at tage loftsrummet i brug. Der kan være mange penge at spare ved at planlægge disse ting, når man alligevel "åbner" ind til loftsrummet. En mulighed kan være at få integrereret solpaneler i dit tag, så du på den måde kan spare på el-regningen og samtidig ikke skæmme helhedsindtrykket af taget. Læs mere om integreret solfanger her! Eller kontakt for os for et gratis og uforpligtende møde om dit tag.
Ny 1. sal
I forbindelse med tagrenoveringen kan det godt betale sig at inddrage tagetagen til beboelse ved at hæve tagets rejsning og lave en ny tagkonstruktion. Det er selvfølgelig dyrere end kun at skifte tagbelægningen, men det er en billigere måde at udvide boligarealet på end en tilbygning. Du skal dog sikre dig, at udvidelsen ikke får det samlede etageareal til at overskride den højst tilladte bebyggelsesprocent for grunden, som normalt ligger på 25%. Der kræves endvidere en byggetilladelse ved etablering af en 1. sal på huset. Ved en tagrenovering skal der isoleres ifølge kravene til nybyggeri. Man opnår herved et væsentlig bedre indeklima samt en besparelse på el-regningen.
Der er mange muligheder med indretningen, når man inddrager 1. salen til beboelse. På grund af de nye byggematerialer kan man uden de større problemer lave badeværelser eller lægge gulvvarme på hele 1. salen.
Nye vinduer
Ved udskiftningen af taget evt. kombineret med en tagkvist eller tagvinduer, kan man få veloplyste rum, som bliver en fornøjelse at opholde sig i. Et tagvindue kan give mange timers lys og gør, at man får et helt andet udsyn fra 1. salen. Skal man have nye vinduer, er den bedste løsning at bruge moderne energivinduer af god kvalitet, hvor isoleringseffekten er i top. Dette kan endvidere betyde en besparelse på el-regningen.
Tagrens og maling
Er dit tag i god stand og trænger ikke til at blive skiftet, men er fyldt med alger og mos, kan det være en idé at få det renset og malet, så taget fremstår som nyt igen. Er du i tvivl om, om dit tag trænger til en omfattende tagrenovering eller bare en omgang tagrens, så bestil et gratis tagtjek af en Tagproff, som kommer ud til dig, og giver dig en vurdering af dit tags tilstand.
|
 |
Vi sidder klar ved telefonen
96 49 44 34
Man - fre 8.00 - 21.00


|
 |
|
 |
|
 |
 |
Din Mening Tæller
Besvar et par simple spørgsmål her og hjælp os med at forbedre vores hjemmeside og service.
|
 |
|
|