Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Byg_Garanti_rotation2
TagProfferne_logo_white
nav button

Ståltag

Et ståltag er et tag bestående af stålplader, der hører under kategorien tagbelægninger af metal. Et ståltag er et helt vindtæt, vejrbestandigt og vandtæt tag, og da metal kan formes som intet andet materiale, er et ståltag meget egnet til skæve og kantede tagformer.
Foruden ståltag findes der også metaltag af andre materialer som fx.:
  • Zink
  • Kobber
  • Aluminium
  • Rustfrit stål
Et ståltag er et let tag, som kan lægges ovenpå næsten alle typer huse. Da vægten er meget lav, lægges ståltaget ofte direkte ovenpå det eksisterende tag. Pladerne fås i forskellige matte og blanke lakeringer i farverne grå, sort, grøn, rød og brun, og det er derudover også muligt at købe teglformede stålplader, der på afstand ligner et almindeligt tegltag.


Montering af ståltag

Stålplader, der ligner tegl, bruges i dag især i forbindelse med renovering af ældre parcelhuse fra 1960'erne og '70'erne, der har bølgeeternitplader på. Eternitpladerne på disse tage er netop i disse år ved at være udtjente og har behov for en udskiftning. Grunden til, at ståltage anvendes til disse renoveringer er, at et ståltag er nemt at montere ovenpå det gamle tag.
Der er delte meninger om teglformede stålplader. Nogle mener, at ensartetheden på pladerne gør, at taget kan fremstå en smule "plastikagtigt". Andre mener, at lægger man ikke rigtige tegl, så skal man bruge en anden tagbelægning i stedet for at bruge en efterligning af tegl. Der er også folk, der mener, at teglformede stålplader er en god valgmulighed, da de er nemme at montere og billigere end andre tagbelægninger.


Beskyt dit ståltag mod rust 

For at beskytte ståltaget mod rust bliver pladerne overtrukket med en belægning af metal eller plast. Metalovertrækket kan være en varmeforzinkning eller galvanisering, som vi kender det fra tagrender og nedløbsrør. Stålet danner sammen med galvaniseringen et metalovertræk, der beskytter ståltaget mod rust.
Plastbelægningen bliver for det meste lagt oven på en i forvejen varmforzinket stålplade, hvilket derved giver en bedre modstandskraft overfor klimatiske påvirkninger og en bedre slidstyrke.


Menu